Livet i Panatria

I Panatria går tiden sin vante gang og langt de fleste væsner markere tidens gang. I langt de fleste civiliserede samfund markerer man tiden i timer, dage, måneder og år. Da tidstællere og andre tidsmaskiner som ure er meget sjældne hænger man sig som oftest ikke i de enkelte timer men mere tider på dagen. Her regner man som regel morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften, sen aften og nat. Hvis man skal måle mere præcis, f.eks. tiden det tager at koge noget eller lignende bruger man i stor udstrækning timeglas som fås i mange varianter og størrelser. Nogle kan måle ned på få minutter mens andre måler flere timer. Ifølge de lærte tager et døgn 24 timer, men da det er dyrt med lys, som lamper og stearinlys arbejder de fleste kun de få timer solen giver mulighed for. Disse tider variere fra tidspunktet på året og hvor i Panatria man befinder sig.

Kalender

Panatrias kalender har 12 måneder med 30 dage i hver. På en måned er der 5 uger med 6 dage i hver, hver af disse dage er opkaldt efter de 4 guder for årstiderne, samt dragen Raxeranizarr og Panaterion selv. Dagen hedder derfor: Inan, Ixan, Izan, Iran, Axan og Eron. Ugerne kaldes som regel 1. til 5. uge og månederne er opkaldt efter dragernes ord for årstidernes forskelle. Den oversættelse der er skrevet her er ikke ordet oversat, da dette er umuligt pga. dragernes komplekse sprog men mere en fortolkning af selve følelsen i ordet. Det skal her slås fast at denne kalender er den mest udbredte i Panatria og benyttes af de fleste, men at bl.a. dragerne ser dette påfund som et alt for kortfattet og ubrugeligt system. Dragerne deler ikke tiden i Panatria yderligere op en deres måneder, da de ser tidsmålinger lavere en dette som unødvendige. Dette skyldes nok deres lange alder og at de ikke har behov for at sove hver nat som de fleste andre racer.

Ugedage

Dag i ugen	Uge navn	Betydning
1	Inan	Eleinanns dag
2	Ixan	Inixias dag
3	Izan	Alizares dag
4	Iran	Miranas dag
5	Axan	Raxeranizarrs dag
6	Eron	Panaterions dag

Årskalender

Navn og betydning	Årstid	Vores kalender
Othrax – Vindspejl	Vinter	(januar)
Shuxrir – Mørke længsel	Vinter	(februar)
Helligdagen – Maskefald
Osvarth – Tanke skjul	Forår	(marts)
Vaerinir – Blege måne	Forår	(april)
Helligdagen – Håbenes dag
Vixpev – Hjertebrand	Forår	(maj)
Rauxsis – Himmel flugt	Sommer	(juni)
Helligdagen – Legenes dag
Iskrinir – Lyse tider	Sommer	(juli)
Aujirie – Røde sol	Sommer	(august)
Helligdagen – Frugtbare sol
Hauclimyr – Sjæle høst	Efterår	(september)
Oraxiul – Stjerne drys	Efterår	(oktober)
Helligdagen – Det onde vågner
Lauxiri – Stormvinge sus	Efterår	(november)
Lixarthiel – Hvide ånde	Vinter	(december)
Helligdagen – Årets ende

Festerne

På et år er der få dage som ikke falder ind under de gængse måneder, disse er globale festdage og i sagens natur fridage for alle. Der fejre man forskellige begivenheder. Det kan variere fra område til områder hvordan man fejre disse dagen men fælles for alle samfund er at man fejre disse dage med store fester. Hver 4 år er der en ekstra dag, denne fejres lidt specielt ikke om dagen med om natten. Denne begivenhed kaldes maskefald.

Maskefald (skudår)

Maskefald sker kun hvert 4. år, dette sker for at imødegå den forskel der kan være i årstiderne så året passer til disse. Maskefald fejres fra sen aften og hele natten til solen står op. Når solen står op sker højdepunktet, nemlig maskefald hvor det siges at alle masker falder. Maskefald fejres som regel med store maskerade fester og dans på gaderne. Alle bære maske og denne aften er der mulighed for at gemme sig bag sin masken og fortælle sine nære ting som ellers er svært. Det er også denne nat man kan udleve sine drømme ved at lade som om man er en anden, men ved solopgang skal masken falde og her finder man så ud af hvem er hvem. Historien bag maskefald er en kærligheds historie om en prins der brændende ønskede at lære sin kommende brud at kende. Han drog derfor af sted for at tjene hos hende som hendes tjener. Det siges at prinsessen forelskede sig i tjeneren og da brylluppet skulle stå kastede hun sig ud fra et tårn for hun kunne ikke få sin elskede. Derfor skal alle masker falde ved daggry så masken ikke forhindre folk i at lære hvem de er.

Håbenes dag (Forårsfest)

Håbenes dag er de fleste år, årets første helligdag og årets forårsfest, det er her man fejre foråret har fået fat og sommeren er i vente. Efter den lange mørke vinter har man brug for at samles om håbet og se fremad. Det siges at håbet lige er vågnet til live og derfor ønsker at blive brugt. Derfor er der også mange der bruger dagen til at fri på, da det siges at der findes et næsten magisk heldig stemning denne dag. Denne dag fejres med en stor middag ved middagstid og helst udenfor hvis vejret tillader det.

Legenes dag (Legenes dag)

Denne helligdag kaldes for legenes dag og er en fest for legen og dens centrale rolle i verdensskabelsen. I de mindre samfund fejrer man muligheden for at lege med sine børn og laver små dyste som trillebør løb, sække hop mm. Her er det børnene og legen der er i centrum og man fester med sine børn til sent ud på aftenen. I de større byer har man dog gjort mere ud af dysten en legene. Her holdes store ridder turneringer og dyst i forskellige discipliner så som spydkast, ringridning mm. Her kåres vinderne til den store fælles banket hvor der spise, drikkes og danses til langt ud på natten.

Frugtbare sol (Høstfest)

Denne helligdag kaldes for frugtbare sol og er en høstfest hvor man fejre at man har fået afgrøderne sikkert i hus og det er også her der er tradition for at gifte sig. I de mindre samfund er festlighederne mest om aftenen med et overdådigt måltid med spil og dans. I de større byer pynter man op i gaderne med neg og flag i mange farver. Her fester man på markedspladser med musik, dans og spil. Om aftenen samles man i venners lag for at nyde en godt måltid og hygge sig. 

Det onde vågner (Vinterfest)

Dette er en lidt speciel helligdag da den starter allerede aftenen før. Her barrikadere man sig nemlig i sit hjem, slår skodder for vinduerne og sætter ekstra slå for døren. Det siges nemlig at denne nat vågner alt ondskaben op til fuld styrke og vandre igennem Panatria og vælger deres ofre. Denne nat sover alle i huset sammen for at være hinanden nære og mange skiftes til at holde vagt og tjekke døre og vinduer. Når solens første stråler rammer så åbner man op og glæder sig over man ikke blev ramt af ondskaben. Den næste dag bruger man i familien og gode venners selskab hvor man stille fejre at må kom igennem den første nat og samler mod til vinterens strabadser.

Årets ende (Nytår)

Denne helligdag fejres mest om aftenen hvor året skifter og man fejre at man har overlevet det gamle år og kan give sig i kast med et nyt år. Festen er meget ens for hele Panatria, man spiser en god middag i familiens skød og så mødes man på gader og stræder og danser og synger indtil natten er godt i gang hvor efter man tager hjem, hver familie til sit hjem og fejre resten af aftenen og natten indtil man går i seng.

Tidsaldre

I Panatria tæller man somre og vintre, både for at holde styr på tiden men også for at fejre fødselsdage og jubilæumsfester. En sommer og vinter tælles som et år og 1000 år tælles som det meget ukorrekte enhed, et drageår. Dette påfund har eksisteret i så lang tid at ingen kan huske hvordan det blev skabt, men det er ikke noget man har lært af dragerne som ser denne måle enhed som underlig. En drages alder måles nemlig ikke i enheder af 1000 år men i livscyklusser og en livscyklus kan være 2000 år eller 5000 år, det kommer an på mange indviklede faktorer som ikke skal nævnes her. Dog er dragerne enige med de fleste andre racer om at inddele årer i tidsaldre. En tidsalder varer fra en stor verdensomspændende begivenhed til en anden, men har det med ramme ca. 5-6 drageår altså 5-6000 år. Man lægger ikke årene for hver tidsalder sammen men nøjes med at tælle fra tidsalderens første år og frem. Så vi er i 5. tidsalder år 978.

1. tidsalder – Panaterions folk

Denne tidsalder kendes bedst for Panaterions folk som levede og uddøde i denne tidsalder. Det var Panatrias første tidsalder lige efter at verden blev skabt. Der er ikke meget nedskrevet om denne tidsalder, da Panaterions folk ikke selv har nedskrevet noget. Det menes at denne tidsalder har tager ca. 4800 år, men dette vides ikke med sikkerhed.

2. tidsalder – Dragernes komme

Denne tidsalder kendes for dragernes tilblivelse i verden. Der findes mange optegnelser for denne tidsperiode men langt de fleste er skrevet på dragernes sprog som de fleste ikke kan læse. Dog vil større biblioteker have informationer stående man kan slå op i, hvis man da kan læse dragernes sprog. Kort fortalt blev dragerne skabt i starten af denne tidsalder og det er derfor tidsalderen kaldes Dragernes komme. Men tidsalderen dækker også over dragernes mistro til verden og hinanden og om drager der lige så stille isoleres sig på ensomme steder i Panatria for at samle viden. I slutningen af denne tidsalder er der så megen had mellem dragerne at en krig er nært forestående. Denne tidsalder menes at have taget ca. 6100 år.

3. tidsalder – Dragekamp, skabelse

Denne tidsalder kendes bedste for skabelsen af de mange racer og tilblivelsen af den store Panteon. Dog skal man ikke glemme at starten af denne tidsalder også indeholder dragernes store kamp som varede de første 3-4000 år. Det var først i slutningen af denne tidsperiode at skabelsen af de mangfoldige racer og grundlæggelsen af Panteon og de forskellige love omkring guderne, fandt sted. Denne tidsalder menes at have taget ca. 5500 år.

4. tidsalder – En ny verden

Denne tidsalder er ikke kendt for så mange store begivenheder, men mere for en lang periode hvor alle de nye racer fandt sig på plads på Panatria og begyndte at forme folkeslag og riger. Der er selvfølgelig mange mindre krige, udviklinger og meget andet at fortælle om denne periode som jo er den mest interessante pga. alle de nye racer. Men langt de fleste ting der kan nævnes her er af lokal interesse for mindre dele af Panatria og ikke af global interesse. Denne tidsalder menes at have taget ca. 6000 år.

5. tidsalder – Det ukendte

Denne tidsalder er den vi lever i den dag i dag. Der er endnu ikke indskrevet nogen større begivenheder for denne tidsperiode i de store biblioteker, men vi er også kun små 978 år inde i denne periode, så mange ting kan ske.

Penge og andre værdier

I Panatria findes der lige så mange måde at handle på som der er handlende i verden. Dog kan alle i verden blive enige om mønterne har den samme værdi. Et platin stykke svarer til 10 guld stykker og 1 guldstykke modsvarer 10 sølv stykker og 1 sølv modsvarer 10 kobbermønter. Ud over mønter er det også bredt accepteret at betale med værdipapirer bare disse er stemplet at et handelshus man har tillid til. Hvor meget disse værdipapirer er værd er skrevet på disse, plus at de hver især bære handelshusets stempel. Intern mellem handelshusene accepteres også handels barer som er guldbarre med handelshusets stempel. Disse er deres vægt værd i guld, og omregningen af disse fastsættes af handelshusenes råd.
Hvis man skal bærer værdier over større afstande tyer man ofte til smykkestene men deres værdier variere ofte meget og er derfor ikke en sikker handelsvarer. Smykker, malerier og andre kunstgenstande er ofte også i meget høj kurs men deres værdi variere så meget fra sted til sted at det gør det umuligt at bruge som betalingsmiddel. Derfor bliver de ofte brugt som symbol på velstand i stedet.