Magi:
I dette kapitel præsenteres magien for dig, som den er i Panatria. Magien var i Panatrias tidligste fortid kun noget, som guder og de mægtige drager kunne benytte sig af. Men som Panatrias guder blev flere og flere, skænkede de deres tilbedere gaver, når disse bad om mirakler. Palicia, som er guden for magi, valgte dog at give magiens gave til Panatrias folk og lære disse, hvordan magien skulle bruges. På den måde dukkede der magikyndige op overalt, og lærte denne svære kunst videre til deres lærlinge. Da de andre guder så dette, skænkede de magiens gave til deres tilbedere. Disse spirituelle folk lærte ikke at tøjle magien, men fik den som gave, når de bad deres bønner. Derfor er der to klasser, der kan bruge magiens gave - De Spirituelle og De Magikyndige.
Besværgelser:
En besværgelse er en magi, som man kan kaste. Hvilke besværgelser, man kan kaste, kan man se på de enkelte magilister, der er senere i dette kapitel. For at kaste en besværgelse, skal man benytte sig af den bøn, der står under besværgelsen. Er man af klassen De Magikyndige, skal man kaste dem ved at bruge de magitegn, der står under formularen. Magitegnene er listet senere i dette kapitel. De består af en bevægelse og et ord. Bevægelsen skal laves og ordet skal siges samtidig. Fælles for begge måder at kaste magi på er, at ordene skal siges højt og tydeligt, ligegyldig om det er magitegns-ordene eller bønner. De må altså ikke mumles eller hviskes. Hvis der ikke står andet skrevet i besværgelsen kan man påvirke ting og personer op til 20 meter fra magikasteren. I forbindelse med besværgelser der kræver et farvet bånd om armen, kan man kun bære et bånd om hver arm. En nystartet magikyndig skal vælge 3 besværgelser fra listen over start besværgelser. Resten af besværgelserne skal læres før man kan kaste dem. En nystartet spirituel kan bruge de besværgelser som denne opfylder magikravet for.
Koncentration og magi:
Du skal koncentrere dig for at kaste magi, hvis du bliver afbrudt i din koncentration, er Mana brugt men besværgelsen er ikke kastet. Visse besværgelsen kræver også koncentration, dette betyder hvis koncentrationen bliver brudt stopper besværgelsen. Man mister koncentrationen ved at få skade men der kan også være andre spilmæssige grunde hvor man mister koncentrationen. Man får skade hvis man mister LP eller RP (ligegyldigt om disse kommer fra besværgelser, evner, magiske drikke mm.) Man får ikke skade hvis en besværgelse, evne eller lign. blokere angrebet fuldt ud. Dette kan f.eks. være barkhud der beskytter mod x antal angreb. Man mister også koncentrationen hvis man mister Mana, undtagen hvis det er et bevidst valg, som ved at kaste besværgelser, være med i en kraftens bro osv. Vær opmærksom på at alle besværgelser der har Koncentration stående i varighed og alle ritualer er påvirket af dette.
Magilister:
Som magikaster (De spirituelle og De magikyndige) har man en magiliste. Hvilken magiliste man skal bruge, afhænger af, hvilken klasse man er og hvilken måde man kaster magi på, den sidste er valgt igennem de evner man vælger. Følgende kombinationer er mulige:
Klasse:Brug:Magiliste:
De spirituelleBesværgelser til de spirituelleForkynder listen
Besværgelser til dem med Tilknytning til naturenDruide listen
De magikyndigeBesværgelser hvoraf der vælges 3 fra startStart pulje (Magiker) listen
Besværgelser der kan læres igennem eksperimenter.Eksperimental (Magiker) listen
Besværgelser der kan læres komplekse studierKun via studier (Magiker) listen
Lære besværgelser:
Alle de spirituelle, har ikke behov for at lære deres besværgelser - de skænkes i stedet som gaver af guderne. De magikyndige skal lærer deres besværgelser enten gennem komplekse og dyre studier, ved at lave eksperimenter, eller ved at lære dem fra en magisk skriftrulle eller en anden magikyndig. Man kan ikke lære besværgelser fra en anden magikyndiges magibog. Den magikyndige skal undervise i hvordan besværgelsen virker og lære den anden magikyndig at kaste besværgelsen. Man kan aldrig lære en besværgelse man ikke selv ville have adgang til, dette kan f.eks. være en spirituel besværgelse.
Lære besværgelser gennem eksperimenter:
Man kan lære besværgelser gennem eksperimenter. Dette gøres regelteknisk ved at kontakte Panatria mestrene på panatria@thyrf.dk før scenariet, og afklare hvor mange eksperimenter man ønsker at udføre. Ud af hvert eksperiment får man en tilfældig besværgelse fra Eksperimental (Magiker) listen. Når man kommer til scenariet, skal man til spilstart betale det antal magistøv man har brugt, til den magi ansvarlige.
Lære besværgelser gennem studier:
Man kan lære besværgelser gennem komplekse studier. Dette gøres regelteknisk ved at kontakte Panatria mestrene på panatria@thyrf.dk før scenariet, og afklare hvilken besværgelse man gerne vil lære. Dette kan være hvilken som helst besværgelse fra de 3 magikyndiges lister. Så tjekker man magikrav på besværgelsen og slår op i listen nedenfor for at finde ud af hvor meget magistøv der skal bruges. Når man så ankommer til scenariet, skal man til spilstart betale det antal magistøv man har brugt, til den magi ansvarlige.
Lære besværgelser fra en anden magikyndig:
Man kan lære besværgelser fra andre magikyndig. Dette gøres regelteknisk ved at man gennemspiller at den anden lærer besværgelsen og så går man til den magi ansvarlige og betaler den forbrugte magistøv samt hvilken besværgelse man har lært. Husk det er tilladt at tage betaling for at lære besværgelser fra sig.
Lære besværgelser fra en magisk skriftrulle:
Man kan lære besværgelser fra en magisk skriftrulle. Dette gøres regelteknisk ved at man køber/får fat på en magisk skriftrulle med en besværgelse man ønsker at lære. Så studerer man besværgelsen ud fra skriftrulle og skriver besværgelsen over i sin magibog. I løbet af denne proces bliver den magiske skriftrulle aktiveret og dens magi brug. Herefter er den magiske skriftrulle ubrugelig.
Priser på læring som magikyndig:
TypeMængde
At skrive en besværgelse ind i en magibog1 portion magistøv
Lære en besværgelse via eksperimenter1 portion magistøv *
Lære en besværgelse via studier:
Mana kravMængde
1-202 portioner magistøv *
21-503 portioner magistøv *
51-804 portioner magistøv *
81-1105 portioner magistøv *
111-1406 portioner magistøv *
141-1807 portioner magistøv *
181-2108 portioner magistøv *
211-2409 portioner magistøv *
241-…10 portioner magistøv *
*Husk der skal yderligere bruges magistøv til at skrive magien ind i ens magibog.
Magistøv:
Magistøv er ingredienserne der bruges når man studerer magi. Dette er magisk støv, som kan købes hos de fleste handlende eller handelshusene. Magistøvet bruges bl.a. til at drysse over de magiske inskriptioner i en magibog eller skriftrulle for at få magien frem i teksten. Det bruges også når man eksperimenterer eller studere magien for at lære nye besværgelser eller når man laver magiske drikke.
Mana:
Dine Mana bestemmer, hvor magtfulde besværgelser man kan kaste og hvor mange gange. Hvor meget Mana du har, kan du se ud fra listen under Lav en karakter tidligere i spiller håndbogen. Hver besværgelse har en Mana pris. Dette fortæller, hvor meget Mana der bliver drænet fra dig, når du kaster den pågældende besværgelse. Under normale omstændigheder kan man ikke bruge mere Mana, end man har. Kaster man en magi, der gør, at man går lige nøjagtig i 0, vil man falde om i koma og ikke kunne vækkes igen, før man har fået Mana, via en magisk drik eller lign.
Meditation af Mana:
Mana kan genvindes igennem meditation, læs mere under meditation tidligere i spiller håndbogen. Meditationstiden sker i cyklusser af 5 min. For hver 5 min. man mediterer, får man 25% af sine Mana tilbage. En cyklus skal altid færdiggøres før at man få Mana tilbage. Længeden på meditationscyklussen (altså som standard 5 min.) kan forbedres med evnerne sjælero. Ligeledes kan det at meditere i et bibliotek, tempel eller sammen med sin læremester giver ekstra Mana. Således får du 10 ekstra Mana pr. cyklus for at meditere i et bibliotek eller læremester. Denne effekt fordobles hvis begge ting er opfyldt. F.eks. for en spirituel at de mediterer i et tempel og har deres læremester til stede. F.eks. hvis man har et Mana Max på 60 (ingen sjæleroevner) og man mediterer i et tempel regenererer man 25% (15 Mana) + Tempel (10 Mana) altså i alt 25 Mana pr. 5 min. Man skal således meditere i 15 min. for at få alt sin Mana tilbage. Hvis man har en lærermester og denne var til stede i ovenstående regnestykke ville det være: 25% (15 Mana) + Tempel (10 Mana) + Læremester (10 Mana) altså i alt 35 Mana pr. 5 min.
Mana for ikke magi kastere:
Som ikke magi kaster (De magikyndige & De spirituelle) har man ikke Mana. Men det betyder ikke man ikke kan hjælpe en magikaster med ekstra Mana. Hvis en magikaster vil trække Mana fra en der ikke er magikaster trækker denne i stedet LP og konverterer dette til Mana. Man får 40 Mana for hver LP man trækker ud fra en person. De LP man trækker ud på denne måde, mister personen som om denne var skadet, med den forskel at de ikke kan genvindes før tidligst 10 minutter efter de er ”ofret”.
Magisk Aura:
Hvis du kan føle magi enten via evne eller kaster en besværgelse, der giver dig mulighed for dette, vil du se en aura omkring den magiske ting, hvis denne er aktiv. Den aura du ser, har en farve, som betyder, hvor magtfuld magien eller personen er. Nedenunder er auraskemaet, som viser, hvad de enkelte farver betyder.
Aura skema:
FarveManaBesværgelseMagisk ting/drikMythal (Magisk område)
Hvid aura:0IngenTømt/opbrugt0
Lilla aura:1-1001-501-21-1.000
Lyseblå aura:101-20051-1003-41.001-2.000
Mørkeblå aura:201-300101-1505-62.001-3.000
Grøn aura:301-500151-2007-83.001-5.000
Gul aura:501-700201-25095.001-7.000
Orange aura:701-1.000250+Artefakt (mindre)7.001-10.000
Rød aura:1.000+Gude niveauArtefakt (større)10.000+
Sjæle ark:
KlasseEPPris i sølvMana prisJuvel (Mana)
De normale*Alle12050
Helteklasse20-39350100
Helteklasse40-59580150
Helteklasse60-797110200
Helteklasse80-899140250
Helteklasse90-9911170300
Helteklasse100-10913200350
Helteklasse110-11915230400
Helteklasse120-12917260450
Helteklasse130+20300500
*Hvis en fra normale gruppen har købt evnen helt eller på andre måder tæller som helt (f.eks. samlet et magisk ting op eller lign.) tæller de som helteklasse. Dette gælder også hvis man har valgt at tage ”De normales” beskyttelses armbind af.
Magiske skades typer (elementer):
I Panatria findes der mange forskellige måder man kan skades på magisk. Hver af disse såkaldte skadestyper kommer fra hvert deres element. Følgende skadestyper/elementer kan man skades med og beskytte sig imod med de forskellige besværgelser til samme formål.
ElementFarveTypeModtype
GuddomGrønHelligKaos
KaosmørkeGråKaosHellig
IldRødIldIs
VandBlåIsIld
JordSortSyreShock
LuftHvidShockSyre
MagiLillaRå energiIngen
Magiske drikke:
Magiske drikke er små flasker med en magisk væske inden i. Man skal drikke en magisk drik for at få dens virkning. Regelteknisk vil der følge en beskrivelse med en magisk drik der fortæller hvad den kan. Denne beskrivelse vil være offgame og kan ikke vises ingame til nogen. At lave en magisk drik er ikke nemt og tager masser af erfaring og masser af dyre ingredienser. Hvis man ønsker at lave magiske drikke, kan man se hvilke magiske drikke grupper (typer) der findes blandt de andre lister bagerst i regelbogen. Regelteknisk er magiske drikke delt op i 1-5 niveauer. Når man blander en magisk drik, koster det et antal magistøv svarende til niveauet på den pågældende drik. Når man har lavet drikken, er der nok til tre små flasker dvs. man laver altid 3 drikke pr. blanding. F.eks. hvis man vil lave ”Heltens gerninger” som er en niveau 2 magisk drik skal man betale 2 magistøv og vil ud af dette få 3 drikke med ”Heltens gerninger”. Man kan ikke lave 3 forskellige drikke på samme magistøv. Man kan godt vælge at lave færre drikke, men så hælder man sådan set det overskydende væk, prisen bliver altså ikke mindre. For at lære en magisk drik skal man købe den tilsvarende evne. F.eks. for at lave ”Heltens gerninger” skal man købe evnen ”Brygge magiske drikke (Kamp)” Når man har købt denne evne for EP, kan man lave alle de magiske drikke som ligger under kategorien ”Brygge magiske drikke (Kamp)” på listen over magiske drikke. De kan laves lige så mange gange man vil, så længe man husker at købe ingredienserne til dem. Vigtigt: man kan IKKE tvinge en magisk drik i nogen med mindre de er hjælpeløs. Vigtigt: man kan ikke stoppe en effekt fra en magisk drik uden en magisk modvirkningsdrik.
Magiske ting og våben:
Magiske ting er ting der magisk er ændret så de er stærkere, mægtigere eller har ekstra evner. Dette kan både være våben, rustninger, skjolde og almindelige ting som amuletter kapper. Næsten alt kan gøres magisk hvis man har årevis nok at studere i og nok indsigt. Den svære kunst at få ting til at forblive magiske er kun kendt af enkelte og kræver meget viden om magien og dens påvirkning på levende væsner og ting. Det siger sig selv at den slags hverken kan betales for penge eller ret mange ønsker at sælge sådanne sjældne genstande. Derfor kan magiske ting ikke købes i Panatria. De er meget sjældne og de heldige folk der finder dem eller får dem som belønning passer ofte godt på dem og skjuler deres hemmelighed. Du skal altså ikke forvente at magiske ting er nemme at få fat på, og de kan ikke bestilles. Folk der søger magiske ting, bruger ofte årtier for at finde det de søger og som oftest for at finde ud af at ejeren ikke vil sælge. Regelteknisk vil der følge en beskrivelse med en magisk ting der fortæller hvad den kan. Denne beskrivelse vil være offgame og kan ikke vises ingame til nogen. Ofte er magiske ting forbundet med meget hemmelighed og derfor er det som oftest ikke sikkert at man kender alle egenskaber af den magiske ting.
Magiske skriftruller:
En magisk skriftrulle er et stykke pergament der indeholder en besværgelse der allerede er kastet og sidder bundet i papiret og vil blive aktiveret når man færdiggør den ved at læse magitegnene højt. For at kunne lave magiske skriftruller skal man have den pågældende evne af samme navn. Ud over det skal man kunne kaste den besværgelse man vil have til at være på en magiske skriftrulle. Det koster magistøv (se listen nedenfor), plus man bruger det Mana det koster at kaste besværgelsen. En besværgelse kastet fra en magisk skriftrulle er svagere end en magi kastet direkte og derfor kan effekten på en besværgelse kastet fra en skriftrulle maximalt varer i 2 timer. Hvis magien varer kortere, vil skriftrullen naturligvis også være kortere i tid. På alle andre punkter fungerer en magisk skriftrulle som en besværgelse kastet af en magikaster. For at kunne bruge en magisk skriftrulle så skal man have evnen til dette. Vær opmærksom på at hvis besværgelsen kræver en ingrediens skal denne selvfølgelig haves af den som skal bruge skriftrullen. Dette gælder dog kun ingredienser som ikke er en del af kastningen, dvs. det gælder ikke risposer, mel, røde ris og hvad der ellers bruges til at ramme med. Disse skal ikke bruges da alle magiske skriftruller bliver til pegeformularer. Ligeledes giver skriftrullen ikke adgang til viden man ikke har, så selvom man har en besværgelse til Plan skift har man ikke den nødvendige viden til at vide hvilke planer der er og hvilke man kan lave portal til.
Mana kravMængde
1-201 portioner magistøv
21-502 portioner magistøv
51-1103 portioner magistøv
111-1804 portioner magistøv
181-2405 portioner magistøv
241-…6 portioner magistøv
Læremester:
Det er ikke nødvendigt at have en læremester, men det kan være ganske praktisk, da denne kan hjælpe dig med at lære magitegnene og reglerne om magi. Desuden får man også en bonus på 10 ekstra Mana, når man mediterer sammen med sin læremester. Denne bonus tilfalder selvfølgelig kun lærlingene - ikke mesteren selv. Der findes ingen regel for, hvor mange lærlinge en mester må tage under sig. Man kan kun studere unde en læremester ad gangen, altså kan man ikke hoppe mellem flere læremestre, da det kræver tid at associere sig med sin læremester. I overgange mellem to læremestre kan man ikke opnår de ovenstående bonusser hos nogen af læremestrene.